Foto af Marie Hald
Sundhed for den enkelte: Raskere og længere liv
De sundhedsmæssige effekter af cykling er mange og veldokumenterede. Det gælder jo bevægelse i det hele taget, men der er nogle særlige fordele ved netop cykling. Fx at det er skånsomt mod leddene, og at der oftest er god intensitet og afveksling i belastningen, hvilket er godt for hjertet og kredsløbet.
Studier viser, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere dødelighed. For eksempel vil cykling til og fra arbejde på mindst en kilometer hver vej kunne mindske risikoen for at blive overvægtig og for at udvikle højt blodtryk, højt kolesteroltal og forstadier til diabetes. Herudover kan cykling også mindske risikoen for udvikling af hjertesygdom, der menes at være en af de hyppigste årsager til tidlig død på verdensplan, samt en række kræftsygdomme, herunder brystkræft, livmoderkræft og tyktarmskræft. Udenlandske undersøgelser peger desuden på, at forekomsten af depressioner, rygsmerter samt blodprop i hjernen reduceres. Man kan faktisk reducere risikoen for at få disse sygdomme med hele 30 - 50% ved blot at opfylde motionsanbefalingen, og så lidt som en times cykling om ugen har en effekt.
En stor dansk undersøgelse har også påvist, at folk, der cykler til arbejde, har 28% lavere dødelighed end gennemsnittet. Og man får ikke blot et længere liv - man får også flere raske leveår. Spørger man trafikanterne selv, oplever de der cykler at være i bedre fysisk og psykisk form, end de der ikke cykler.
Cykling forbedrer også luftkvaliteten, hvilket især har stor effekt i byerne. Luftforurening kan nemlig også sættes i forbindelse med sygdom, og her må cyklisme siges at være en billig og luftforureningsneutral transportform.
Mentale sundhedseffekter af cykling
Cykling har, som al anden motion, også en positiv effekt på det mentale helbred. Bevægelse belønnes ganske enkelt i hjernen. Et studie viser eksempelvis, at moderat motion flere gange om ugen kan afværge demens og øge den mentale sundhed i form af blandt andet mere energi og overskud samt bedre humør.
Udover at fysisk aktivitet er stressdæmpende, dæmper det også angst og stabiliserer humøret. Når man er fysisk aktiv, er der nogle hormoner i hjernen, som har betydning for vores humør, der bliver påvirket i positiv retning. For eksempel stoffer som serotonin, dopamin og noradrenalin. Det er nogle af de samme stoffer, man også forsøger at påvirke med antidepressiv medicin. Så der sker en række ting, der er godt for hjernen, når man er fysisk aktiv. Der er ikke umiddelbart rammer for hvor meget eller hvor lidt aktiv, man skal være for at få en positiv effekt.
Det er i flere studier påvist, at cyklister angiver at opleve en højere grad af fri mobilitet, bevægelighed og trafikal uafhængighed sammenlignet med brugere af offentlig transport. Og sammenlignet med bilister, angives en højere grad af kropsligt velvære, mentalt overskud og social kontakt, når man færdes på cyklen. Der er således udover de fysiologiske effekter også en mental sundhedseffekt forbundet med cykling.
