Cykellogistik: Se hvordan ladcyklen kan gøre vareleveringer mere bæredygtige

Selvom en ladcykel kan bære mindre og kører langsommere end en bil, kommer den ofte hurtigere fra A til B ved brug af cykelstier og andre veje, som er uegnet til biler. Foto: Bikeit.dk

De nye ladcykler på markedet har et stort potentiale til at gøre den bynære varelevering mere bæredygtig end med varevogn. Den såkaldte 'last mile'-levering på cykel bidrager udover klimagevinsten også til mindre trængsel, færre trafikulykker og mindre støj i byen.

Der foregår i disse år en stor udvikling af nye typer og modeller af ladcykler, og populære modeller designet til privatforbrugere som f.eks. danske Bullitt bliver efterspurgt og videreudviklet til kommercielle aktører. Det skyldes især udviklingen af assisterende el-motorer, der gør ladcyklerne i stand til at transportere tungere fragt over længere distancer.

Samtidig kommer der nu også ladcykler, der er specialdesignet til varetransport, på markedet - f.eks. den firhjulede Armadillo fra svenske Velove, der sætter nye standarder for blandt andet lasteevne. Nogle ladcykler kan endda bære en nyttelast på mere end 200 kg.

Undersøgelser viser, at 25% af alle varer i byen faktisk kan leveres på cykler. Dette tal stiger til 50%, hvis man udelukkende kigger på lette varerudtaler European Cyclists' Federation

Hurtigst i trafikken

Den gennemsnitlige fart for en ladcykel er 14,4 km/t og den gennemsnitlige bilhastighed er 18 km/t byer. Alligevel peget undersøgelser på, at leveringer på cykler er hurtigere og mere pålidelige end med bil.

Selvom cyklen kan bære mindre og kører langsommere end bilen, så̊ er der områder i byerne, hvor cykler pga. trængsel og trafikregulering kommer hurtigere fra A til B ved brug af cykelstierne og andre veje, som er uegnet til biler.

Derudover er cykler hurtigere ved stoppene, da de har lettere ved at parkere. De skal ikke som varebilerne bruge tid på at finde parkeringsplads, da de kan parkere på fortovet eller lige foran døren. Endelig er det let at læsse varer af og på. Målinger i Amsterdam viser, at hvor varebilerne i gennemsnit bruger 12 minutter, så bruger ladcyklerne kun 3-6 minutter per stop.

Tabellen viser vægtning af forskellige transportformers effekt fordelt på økonomiske mål, sociale mål og miljømæssige mål.

De samlede driftsomkostninger

At tage en beslutning om at omlægge (en del af) varetransporten til ladcykel kræver et blik på de samlede driftsomkostninger. Der er stor forskel på indkøbsprisen for ladcykler og varebiler. Indkøbsprisen for ladcykler er cirka en fjerdedel af en dieseldrevet Crafter og en eNV200, og cirka en tiendedel af den nye eCrafter. Dertil kommer lavere omkostninger til vedligeholdelse.

En norsk undersøgelse sammenligner de daglige driftsomkostninger mellem én diesel varebil med én ladcykel. Varebilerne har udgifter til bl.a. brændstof og parkeringsbøder, mens ladcyklerne har udgifter forbundet med den nødvendige bynære omlastning – de såkaldte cykellogistiske hubs.

Men den klart største udgift er løn, og derfor er det afgørende at se på ladcyklernes effektivitet. Skal der mere end én ladcykel til at distribuere det samme antal pakker som en diesel varebil, vil skiftet fra vare til til ladcykel ikke kunne betale sig lige så hurtigt.

Sammenlignes der mellem ladcykler og elektriske varebiler, forskyder regnestykket sig, fordi elektriske varebiler er dyrere i indkøb end fossile varebiler.

Betydningen af flere ladcykler i bybilledet

Mindre biltrafik har en stor bæredygtighedseffekt for bylivet i form af mindre luftforurening og en reduktion af byens CO2-udledning. Ifølge VTI (det svenske vej- og transportforskningsinstitut) kan CO2-udledningen reduceres med op til 73%, hvis man omstiller den bynære varelevering fra bil til cykel.

Derudover vil den mindre biltrafik give et mindre støjende bybillede og dermed byer, der er rarere at opholde sig i.

Også trængslen på vejen vil blive reduceret, fordi cykler kører på cykelstierne, og der køres en mere direkte vej udenom trafikpropperne og direkte til døren. Endelig vil deres lavere fart og størrelse reducere omfanget af trafikulykker og frigive plads til andre aktiviteter i byen til gavn for beboerne.

Kilder

European Cyclists' Federation: Factsheet. Cycling Logistics: the Future of Goods Delivery.
Karlsson, Christina (2020): En förstudie av godscykeln och dess användningsområde.VTI.
Mortensen, Jonas (2019): Varetransport med ladcykler. Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden: Bæredygtig bylogistik i hovedstadsregionen.

Bylogistik

Mest til trafikplanlæggere: European Platform on Sustainable Urban Mobility Plans opdaterede i 2019 retningslinjerne for arbejdet med bylogistik under betegnelsen Sustainable Urban Logistics Plan (SULP):

  • Forstå den nuværende situation for byens godstransport og logistik

  • Involver bylogistik-interessenterne i planlægningen

  • Identificer de mest hensigtsmæssige løsninger baseret på hver bys typologi

  • Udvikl bæredygtige, omkostningseffektive og økonomisk holdbare løsninger og strategier

  • Mål løsningernes effekt

Læs også

Cykellogistik

Læs om hvordan cyklen kan tænkes ind i bylogistikken, samt hvilke mange fordele det bidrager med.

Læs mere

Hvorfor mere cykling?

Vidste du, at cykling er en gevinst for mange virksomheder, og at virksomheder ofte er en ideel platform for cykelfremme? Bliv klogere på potentialet i mere cykling.

Læs mere

Cykling modvirker trængsel

I 2030 risikerer bilister ved de fire største byer at bruge over dobbelt så lang tid på at sidde fast i trafikken sammenlignet med 2015. Det kan cykling lave om på.

Læs om hvordan cykling modvirker trængsel