Cykelvenlig Arbejdsplads

Med en certificering som Cykelvenlig Arbejdsplads viser I omverdenen, at I tager samfundsmæssigt ansvar for den grønne omstilling og medarbejdernes sundhed

Cykelvæksthusets skræddersyede rådgivningsforløb hjælper virksomheder med at flytte ture fra bil til cykel - både når det gælder medarbejdernes transport til og fra arbejde, og når varer, services, opgaver og kunder skal fra A til B i løbet af arbejdsdagen.

I rådgivningsforløbet ser vi på jeres transportbehov og rådgiver jer om, hvor potentialerne er størst og hvilke løsninger, der vil skabe størst effekt. Vi rådgiver blandt andet om, hvordan kommunikation og fysiske faciliteter som cykelparkering, bad, cykelværksted og lånecykler kan gøre cyklen til det lette og attraktive valg for medarbejderne.

Som en del af den gratis rådgivning har I mulighed for at blive certificeret som Cykelvenlig Arbejdsplads. På den måde kan I skilte med jeres cykelvenlighed overfor omverdenen og medarbejderne og vise, at I gør en grøn forskel. Certificeringen udmønter sig i et guld, sølv eller bronze-stempel eller anvisninger til, hvordan I kan bestå. Alle virksomheder får et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdspladsen kan blive endnu mere cykelvenlig.

Med en guldcertificering som Cykelvenlig Arbejdsplads bliver vi bekræftet i, at vi er på rette vej. Ikke mindst viser certificeringen overfor vores medarbejdere, at vi gør et oprigtigt forsøg på at gøre en grøn forskel. Men også en forskel, som kommer den enkelte medarbejder til gode ved at få en mere aktiv arbejdsdag. Mikkel Boel, økonomidirektør i KAB

Læs også

Rambøll vil mindske CO2 og øge sundheden

Da Rambølls hovedkontor skulle flytte fra Virum til Ørestad, blev cyklerne tænkt med helt fra starten.

Læs mere

DR skifter taxa’en ud med cyklen

Før tog man en taxa. Nu kan medarbejderne hente en cykel i receptionen. Det er en investering, der betaler sig.

Læs mere

Regionsgården gør kombinationstransport let med stationscykler

Mobilitetsenheden arbejder for en bæredygtig og effektiv transport i regionen - herunder at få flere til at tage cyklen.

Læs mere