SOS Dansk Autohjælp kommer nødstedte bilister til hjælp på elektriske ladcykler

SOS Dansk Autohjælp hjælper dagligt omkring 1150 bilister videre, når bilen ikke kan køre. De hjælper blandt andet, når bilen går i stå, ikke vil starte, er punkteret eller hvis man er kommet til at låse sig ude af bilen.

Reno Nebelong-Ibsen er driftschef i SOS Dansk Autohjælp. Her fortæller han, hvordan elcykler sikrer hurtig hjælp til kunderne i myldretidstrafikken.

Hvem er I?

SOS Dansk Autohjælp består af cirka 400 autoreddere fordelt på over 20 stationer, og vores vognpark tæller i omegnen af 350 specialbyggede redningskøretøjer. I de større byer har vi teknikerbiler, der kan hjælpe nødstedte bilister på stedet – for eksempel med en punktering eller en nød-opladning til elbilen. Siden maj 2021 kommer vi derudover nødstedte bilister i hovedstaden til hjælp på vores to elektriske ladcykler. SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International.

Hvad har I gjort?

SOS Dansk Autohjælp Sjælland har indkøbt og fået to elektriske ladcykler specialtilpasset, så de kan bruges som alternativ til servicebilerne i København og på Frederiksberg. Cyklerne har fået samme design som vores autohjælpsbiler, så de er genkendelige i bybilledet.

Cyklerne blev sat i drift 1. maj 2021 og kører fortrinsvis på dage, hvor der er tæt trafik i hovedstaden. Cyklerne er bygget, så de rummer udstyr til at klare de mest almindelige vejhjælps-assistancer: Nødtætning, hjulskift, døroplukning, rudeafdækning og starthjælp til både 12 og 24 volt.

Vores håb var, at vi kunne opnå at komme hurtigere frem – særligt når der er myldretidstrafik. Det håb har vi fået indfriet. At cyklerne også vækker opsigt og giver forbipasserende et smil på læben er en sidegevinst.

Hvad fik jer til at gå i gang?

Det ligger i vores DNA, at vi gerne vil være hurtigt fremme, når bilister har brug for hjælp. Men det kan være en udfordring i tæt storbytrafik, hvor der spildes meget tid på at holde i kø og snegle sig frem. Samtidig har vi en ambition om at bidrage til at finde klimabevidste løsninger i vores forretning.

Hvad ønskede I at opnå?

Vores håb var, at vi kunne opnå at komme hurtigere frem – særligt når der er myldretidstrafik. Det håb har vi fået indfriet. At cyklerne også vækker opsigt og giver forbipasserende et smil på læben er en sidegevinst.

Hvad har indsatsen kostet?

Det har i hvert fald været væsentligt billigere at købe og få vores to cykler tilpasset end at købe en stor lastbil

Medarbejderne har modtaget projektet med stor entusiasme, og alle har udvist kæmpe interesse. De, der i dag bemander cyklerne, bemærker hvor afstressende det er at betjene vores kunder på en cykel – i stedet for at sidde i bilen i tæt trafik.

Hvilken effekt har indsatsen haft?

Da vores to cykler havde været i drift i et halvt år, kunne vi se, at de overhalede teknikerbilerne i effektivitet på dage med trængsel på vejene. Vi når simpelthen hurtigere ud til kunderne på cyklen, når der er trængsel på vejene. Driften af cyklerne er indstillet i vinterhalvåret, hvor sne og frost er en udfordring for cyklerne, der vejer 150 kilo stykket.

Hvordan har medarbejderne modtaget indsatsen?

Medarbejderne har modtaget projektet med stor entusiasme, og alle har udvist kæmpe interesse. De, der i dag bemander cyklerne, bemærker hvor afstressende det er at betjene vores kunder på en cykel – i stedet for at sidde i bilen i tæt trafik.

Hvad har overrasket jer mest?

Vi er blevet meget overraskede over, hvor stor og positiv interesse, cyklerne får fra både kunder og offentligheden. Og så er vi selv blevet overrasket over, hvor meget bedre fremkommelighed vi får med cyklerne.

Hvad er jeres bedste råd til andre, der skal i gang?

Just do it. Men vi har tre gode råd:

  1. Sørg for at få medarbejderne inddraget helt fra starten – og gør en dyd ud af, at de medarbejdere, der betjener cyklerne, har interesse i det.
  1. Køb gerne en tohjulet cykel, der fylder mindre på cykelstierne.
  1. Overhold alle sikkerhedskrav til fx hjelm – det sender et godt signal.

Se cyklerne i aktion i Cykelvæksthusets video om SOS Dansk Autohjælp:

Læs også

Hos Jeudan cykler håndværkerne

Jeudans håndværkere og servicefolk spilder ikke længere tid på at lede efter parkeringspladser, når de skal rundt til kunder og bygninger.

Læs mere

DR skifter taxa’en ud med cyklen

Før tog man en taxa. Nu kan medarbejderne hente en cykel i receptionen. Det er en investering, der betaler sig.

Læs mere

I København cykler parkeringsvagterne

Bilerne er skiftet ud med elcykler. Nu cykler parkeringsvagterne rundt i København.

Læs mere